Se en liste over alle ydelser du kan få tilskud til ved at klikke her.
Bemærk at …
- Tilskudsberettiget ved lægehenvisning
- Refusion fra sygeforsikringen Danmark
- Hjælp til sko efter Serviceloven
Se en liste over alle ydelser du kan få tilskud til ved at klikke her.
Nænsom beskæring af hård hud, neglene bliver omhyggeligt klippet på den rigtige måde, dvs. lige over og herefter bliver de slebet i kanten, for ikke at strømper og andet skal hænge i. Der bliver renset op i neglefalsen. Ligtorne bliver fjernet, og der kan sættes en aflastning på stedet, for at undgå ny trykbelastning. Revner i hælen bliver også beskåret og herefter kan det være en god ide med en hælskål til at samle hælen, for at minimere nye hælrevner. Behandlingen slutter altid af med at fødderne bliver smurt ind i plejende creme.
Hyperkeratoser, vorter, kar og nerveførende ligtorne, dybe hælrevner.
Er der symptomer som varme, rødme, hævelse, ømhed eller smerte i neglefalsene, kan man få sat en bøjle på. Stålbøjle eller plastbøjle. Stålbøjlen bliver fremstillet af et lille stykke metaltråd, der bliver tilpasset neglens størrelse og hvor meget den er nedgroet. På grund af bøjlens konstruktion vil den trække i det stykke negl der er nedgroet og derved løfte sig op fra falsen og få sin rigtige form igen.
Det kan tage op til 1⁄2 – 1 år og bøjlen skal korrigeres hver 4 til 7 uge. Plastbøjlen bliver limet direkte på neglen og skal ikke korrigeres, men sidde med indtil neglen gror ud. Udover at finde årsagen til den nedgroede negl får du også en vejledning i, hvordan du undgår at få en ny nedgroet negl.
Til dem der ikke har brug for korrigerende indlæg, men blot aflastende pga. smerter af overbelastning eller fedtvævsatrofi.
Processen er sådan at du kommer med et par sko med løse såler som vi fremstiller et par ”sladresåler ” til . Vi aftaler her en ny tid hvor der bliver foretaget en fod og ganganalyse som sammenholdes med sladresålen da dette giver det optimale resultat at bygge det færdige indlæg på.
Ved fejlstillinger i foden kan vi fremstille et individuelt indlæg eller aflastning i feks. Silikone for at kompensere for ubehag eller smerter. Et fodindlæg er en sål som bliver fremstillet til lige præcis din fod og dine fejlstillinger , så det hjælper din gangfunktion til at blive så normal som muligt. De færdige indlæg kan bruges i alle sko med en rimelig læst og løse såler.
Ved svampeangreb fjernes det angrebne væv og en ny negl opbygges. Ved flere negle aftales pris.
Efter et afslappende fodbad foretager jeg en underbens peeling samt lægmassage, herefter får du en dybdegående og muskelafslappende fodmassage og som afslutning kommer fødderne i paraffinbad der øger blodgennemstrømning og kan være let smertelindrende ved feks. Gigt. Særdeles velegnet til ru og tør hud – eksemer – gigt – psoriasis – dårlig blodcirkulation. Anbefales af gigtforeningen da den kan smertelindre de gigtramte led. Har man åbne sår eller inflammationer på huden udføres behandlingen ikke.
I forbindelse med wellness behandling er det muligt at få neglelak på. Første gang køber du neglelakken her i klinikken da vi gerne vil stå inde for det vi lægger på neglene. Efterfølgende tager du den med når der skal lægges nyt på.
Efter et afslappende fodbad, afspænder jeg først hele foden samt underben. Herefter udfører jeg en både blid og dybdegående massage, hvor jeg tager udgangspunkt i de forskellige zoner der er under fødderne. Er der muskelømhed vil jeg opbløde muskelspændinger, jeg vil bruge både knoer og tommelfinger og afslutter med blid massage af hele foden.
Parafin er en mineralsk olie som er flydende ved varme og voksagtig når den afkøles. Da det er blød voks smelter den ved lavere end normal temperatur. Behandlingen er dybdegående og ekstra plejende og kan anbefales til alle aldre og køn. Særdeles velegnet til ru og tør hud – eksemer – gigt – psoriasis – dårlig blodcirkulation. Anbefales af gigtforeningen da den kan smertelindre de gigtramte led. Man påfører paraffinen ved at dyppe foden tre gange i paraffinen med ca. 30 sek. mellemrum, så den stivner mellem lagene. Herved dannes en ”handske” som gør at fugten tvinges ind i huden. For at opnå den ønskede effekt skal man sidde med frotte ”luffer” på i min. 10 min. Afslutningsvis pilles paraffinen af og fødderne smøres ind i en fugtgivende creme.
Har man åbne sår eller inflammationer på huden udføres behandlingen ikke.
Glæd en du holder af med et gavekort, prisen bestemmer du selv og beløbet kan bruges til det man lige har lyst til. Behandling, creme eller andet vi har på klinikken.
Kan bestilles ved at sende en indbetaling til konto nr: 0914 4701891724. Husk at angiv modtageradresse.